Webdesign by Cyklop Studio 
UNICEF Danmark
Indkøbskurv
0 gaver / 0,00 DKK
Vis kurv
Hvordan virker Verdensgaver? Se filmen
Tilmeld vores e-nyhedsbrev
 

Sådan virker det!

Forside > Sådan virker det!

Spørgsmål og Svar om Verdensgaver

Hvad er en Verdensgave?
Verdensgaver er gaver, der redder børns liv. Begrebet dækker over 28 forsyninger som UNICEF hver dag sender fra vores lager i Københavns Frihavn til de 156 lande, hvor vi arbejder. Når man køber en Verdensgave, er det man køber et gavebevis, som er et bevis på, at der er blevet betalt for en af de livreddende forsyninger. Selve forsyningen, dvs. Verdensgaven sender UNICEF videre til de børn, der har allermest brug for den. Og du får et gavebevis, som du kan pakke ind og forære til den, du vil forære en gave. Når du køber Verdensgaven her på webshoppen, kan du vælge imellem 2 forskellige typer gavebeviser: Elektronisk og fysisk gavebevis.

Hvad er et elektronisk gavebevis?
Et elektronisk gavebevis modtager du med det samme når gaven købes. Det elektroniske gavebevis er en pdf.-fil, med et billede og en tekst som beskriver Verdensgaven, som kan printes ud på din printer hjemme, og pakkes ind og foræres bort.  Det elektroniske gavebevis kan også foræres videre elektronisk. Så anbefaler vi at du downloader gavebeviset og sender det videre til din ven i en e-mail, som vedhæftning.

Hvordan modtager jeg det elektroniske gavebevis?
Måden du modtager det elektroniske gavebevis er, at du modtager en e-mail med ordrebekræftelse, som indeholder et link til download af det elektroniske gavebevis. Linket virker i 5 dage. Hvis du glemmer at aktivere linket inden de 5 dage, kan du kontakte UNICEF på 35 27 86 00 så sender vi dig et nyt link. Ordrebekræftelsen indeholder Verdensgavens pris, og derfor sender vi det til dig, og anbefaler at du selv sender gavebeviset videre.

Hvad er et fysisk gavebevis?
Et fysisk gavebevis er et trykt gavebevis med et omslag med plads til at skrive en personlig hilsen, samt et indlæg som beskriver Verdensgaven nærmere.  Når du bestiller et fysisk gavebevis sender vi det hjem til dig, så du selv kan forære det videre til din ven. Husk at beregne 2-3 hverdage til posten, og tage højde for helligdage.

Hvad hvis jeg ikke ønsker et gavebevis?
Hvis du ikke ønsker et gavekort, kan den mulighed også vælges. Så fremgår det af ordrebekræftelsen at, der ikke er ønsket et gavekort.

Hvor længe går der fra jeg køber en Verdensgave, til den bliver sendt af sted?
De udvalgte Verdensgaver er de forsyninger som UNICEF ved, der er allermest behov for. Så snart gaven er solgt kan den afsendes fra vores lager. Så snart den pågældende forsyning bliver bestilt fra et af de 156 lande, hvor UNICEF arbejder, bliver gaven sendt af sted. En gang om året, nemlig i april måned, rapporterer UNICEF Danmark tilbage til alle de danskere, der har købt en Verdensgave, men også til dem der har fået en Verdensgave. Det gør vi ved at sende en e-mail med besked om, hvor gaven har gjort gavn. E-mailen indeholder en liste over de lande, der har modtaget de danske Verdensgaver i det forgangne år. Vi sender også et link til et foto essay på www.unicef.dk hvor man kan se Verdensgaver i brug, med billeder og historier fra UNICEFs arbejde. Vi kan ikke rapportere ned på den enkelte gaves niveau, men på landeniveau gældende for de 28 forskellige Verdensgaver.

Hvor hurtigt sender I gavebeviset hjem til mig?
Vi sender gavebeviset med posten til dig den første arbejdsdag efter din bestilling. Hvis du beregner 2-3 arbejdsdage til forsendelse, så er du sikker på at nå at modtage dit fysiske gavebevis i tide. Hvis det skal gå hurtigere, så kan du vælge elektronisk gavebevis, som du modtager i en e-mail straks efter bestilling.

Hvorfor sender I ikke gavebeviset direkte til modtageren?
UNICEF sender gavebeviset, uanset om det er fysisk eller elektronisk hjem til den person, der bestiller og betaler for Verdensgaven. Det gør vi, for at køberen har mulighed for at skrive en personlig hilsen til gavebevisets modtager. Når du bestiller en Verdensgave modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder gavens pris.

Kan I sende gavebeviset direkte til modtageren?
Vi anbefaler ikke at gavebeviset sendes direkte hjem til modtageren, fordi det kan virke forvirrende at modtage et gavebevis med posten eller på e-mail, som man ikke selv har bestilt. Vi medsender en følgeseddel eller en ordrebekræftelse, af hvilken prisen fremgår. Det er vores erfaring at modtageren bliver gladest for at få gaven overrakt eller foræret direkte af sin ven.  Hvis du er sent ude, så kan du vælge det elektroniske gavebevis, som vi leverer umiddelbart ved bestilling og online betaling. Gavebeviset kan downloades og sendes videre i en e-mail til din ven, med en personlig hilsen fra dig.

Hvad hvis der bliver solgt flere gaver end der er behov for?
De 28 gaver er grupperet indenfor 7 forskellige grupper: Uddannelse, Sundhed, Sport og Leg, Ernæring, Hiv/aids, Husly og beskyttelse, Vand og Sanitet & Nødhjælp. Hvis der fx ikke bliver bestilt så mange vacciner, som der er solgt i Danmark, så konverteres de solgte vacciner til en af de andre forsyninger indenfor gruppen, som der er efterspørgsel på i stedet for. Indenfor Sundhed, kan det fx være malariamedicin, jordemoderudstyr eller myggenet, som alle er gaver, der sikrer børns overlevelse.

Hvorfor beder I mig oplyse modtageres navn og e-mail adresse?
Det gør vi, så vi kan sende en e-mail i april måned med besked om hvor gaven har gjort gavn. Det er vores erfaring, at langt de fleste, der har modtaget en Verdensgave i gave, bliver glade af at høre at gaven har gjort gavn. Derfor sender vi en tilbagemeldings-e-mail i april måned hvert år, med besked om hvor gaven har reddet børns liv.

Hvor stor en andel af Verdensgavens pris går videre til børnene?
Verdensgavens pris er beregnet ud fra UNICEF Supply Divisons officielle prisliste. Dvs. at den Verdensgave man køber ER den Verdensgave, der bliver sendt af sted. Oveni prisen for Verdensgaven har vi beregnet 25 % som dækker omkostninger til drift og vedligeholdelse af webshop, markedsføring, tryk og forsendelse af gavekort, investering i nye salg og administration. De 25 % er beregnet ud fra den generelle fordelings for UNICEF Danmark, som er at, for hver gang vi indsamler 100 kroner til arbejdet, sender vi 75 kr. videre til børnene i vores projekter, de 20 kr. investerer vi i nye indsamlinger, og 5% dækker administration.
Dvs. at 75 % af Verdensgavens pris dækker forsyningens pris, og går til børnene. Og at én Verdensgave købt, betyder at én Verdensgave bliver afsendt fra vores lager til de børn der har mest brug for den.

Jeg har bestilt en Verdensgave men ikke modtaget gavebeviset.
Ring til UNICEF på 35273800 eller skriv til Verdensgaver@unicef.dk så finder vi en løsning for dig.

MENU
Sådan virker det!
Handelsbetingelser
Kan gaven trækkes fra i skat?
                
UNICEF Danmark - Tel: 35 27 38 00 - Email: verdensgaver@unicef.dk